Funktionelle møbler, boligdesign og arkitektur



Sådan giver du boligens træværk en algebehandling

apr 28th, 2016
Sådan giver du boligens træværk en algebehandling

Er dit træværk også blevet ramt af alger og grønne belægninger? Så er du bestemt ikke den eneste. Grundet det danske klima, er der hvert år mange danskere, der må i gang med algebekæmpende midler og algerens, for at få bugt med de irriterende grønne belægninger, mos og lignende ukrudt. Algerne har gode udviklingsmuligheder på grund af det fugtige vejr, som vi har i Danmark og det gør, at de fleste danskere før eller siden vil få problemer med alger der rammer deres bolig på taget, fliser, facade og træværk.

Sådan bekæmper du selv alger på dit træværk

Hvis du selv vil forsøge at give træværket en algebehandling, så har du to muligheder. Enten kan du anskaffe dig en hård børste og skure algerne væk med vand eller også kan man leve med algerne og udseendet på dit træværk. Du behøver nemlig ikke at være bange for, om algerne er skadelige for dit træværk. Det er de som udgangspunkt ikke, da de hverken minimerer holdbarheden af træet eller øger risikoen for fugtskader. Derfor kan du i princippet lade algerne stå til, hvis du ikke mener, det er grimt eller irriterende.

Hvis du omvendt ønsker at fjerne algerne fra træværket, så kan du med fordel give træet en algebehandling. Det kan ofte klares med vand og en hård børste. Hvis algerne er mere hårdføre, så kan du anvende et algebehandlingsmiddel, som kan assistere dig i processen. Her er det vigtigt at læse instruktionerne inden man påbegynder arbejdet, da de fleste midler skal anvendes i tørvejr og have tid til at virke. Når algefjerneren har siddet på træet tids nok, kan du skylle algerne af med vand.

Hvis du alligevel hælder til gør det selv, så er det vigtigt at være opmærksom på, at du anvender en algefjerner, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Du kan altid tjekke på deres hjemmeside om et givent produkt er godkendt, ved at finde deres oversigt over miljøgodkendte algebehandlingsmidler. På den måde sikrer du dig, at du har kontrol over din algebehandling.

Lad professionelle klare din algebehandling

Alternativt kan du vælge at lade et landsdækkende algefirma så som Algeteknik klare din algebehandling. Da det ikke altid er nemt at klare på egen hånd, med de midler man har til rådighed, vil det ofte være en fordel at alliere sig med kompetente fagfolk. Du kan selvfølgelig også vælge at benytte et lokalt algefirma, som måske kan gøre det billigere. Dette er dog ikke sikkert. Husk derfor at indhente tilbud flere steder og undersøg, om den algebehandling du vælger er alt inklusiv. Ofte ses det at der påregnes ekstra gebyrer, f.eks. i forbindelse med kørsel eller fordi taget, træværket eller facadens areal overstiger gennemsnittet.

Held og lykke!

Billige kontormøbler vinder frem

mar 3rd, 2016
Billige kontormøbler vinder frem

Når man er på jagt efter nye, billige kontormøbler står man ofte med overvejelsen om, hvor vidt man skal investere i brugte møbler for at spare lidt penge. Men det kan man trygt gøre – der er nemlig ingen grund til bekymring.

Flere og flere vælger nemlig at genanvende gamle møbler, hvilket ses tydeligt i diverse møbelkæder, der nu i lige så høj grad sælger brugte møbler.

Mange forbinder billige kontormøbler med ældre møbler, som ikke længere passer i et moderigtigt hjem eller kontor. Men sådan forholder den virkelige verden sig ikke. Mange af de brugte møbler er næsten som nye, og en hurtig søgning efter brugte kontormøbler viser hurtigt, at der er mange interessante ting at finde, om end man har brug for et hæve sænkebord, en kontorstol, skrivebord eller noget helt fjerde.

Gode råd til at finde billige kontormøbler

Her er tre råd til møbeljagten:

  • Besøg websites der sammenligner priser på kontormøbler når du har besluttet hvilket produkt du vil have.
  • Besøg din lokale møbelforretninger, for at se, om du kan finde billige kontormøbler efter din smag. Vær ikke bange for brugte møbler – de bliver sat i stand og kan holde længe.
  • Undersøg om du kan gøre en god handel ved at købe flere møbler ind på samme tid. Dette er ofte en mulighed med brugt.

Tilbud på billige kontormøbler i Aarhus og København

Er du bosat i Aarhus eller i andre storbyer så som København, er der gode muligheder for at finde billige kontormøbler. Der findes mange butikker, både fysiske og web-baserede, som henvender sig til folk, der søger efter billige og brugte kontormøbler til hjem eller kontor. Du skal ikke have nogle betænkeligheder ved at handle med brugte møbler. Ofte følger der to års garanti med på møblerne, og de er gerne i perfekt stand – ellers ville butikkerne ikke sælge dem.

Sådan kan brugte kantinemøbler genanvendes

feb 15th, 2016
Sådan kan brugte kantinemøbler genanvendes

Brugte kantinemøbler vinder frem hos danskerne, der oftere og oftere vælger brugte møbler frem for nye, når der skal købes nye møbler hjem. Ikke alene er det godt for miljøet, det er også godt for pengepungen, som måske kan give plads til mere lir andre steder i livet. Står du overfor at skulle indrette et nyt værelse eller rum af boligen, så går du sikkert rundt med en masse tanker og ideer til, hvordan rummet skal komme til at se ud til slut.

Brugte kantinemøbler vinder frem, da der ofte er tale om dyre designermøbler, som man kan erhverve til meget billige penge. Virksomheder benytter ofte kvalitetsmøbler, som ofte er dyrt indkøbte, og det kan resten af befolkningen nyde godt af, når de sælges videre.

Her er tre punkter, som er gode at overveje, når man skal kigge på nye eller gamle kantinemøbler

Her er tre ting, som er gode at huske på:

  • Hold for øje, hvilken stil du ønsker indretningsmæssigt. Selvom kantinemøblerne kan være utroligt attraktive, på grund af besparelserne, er det vigtigt at huske på, hvad man vil opnå med rummet.
  • Overvej, hvad du skal bruge rummet til. Er der børn involveret er det vigtigt med nogle møbler, som man også tør lade dem være børn omkring.
  • Det er altid en god ting at lave et budget. Med de mange muligheder på markedet kan man hurtigt blive forvirret. Et fastlagt budget gør det nemmere at vælge.

Som sagt er det vigtigt at huske på, hvad man skal bruge ens kantinemøbler til og til hvilket formål. Indretter man for et eksempel sit nye køkken, hvor børnene ofte opholder sig, skal de medtænkes i processen. Hvor dyre møbler vil man købe, hvis de skal benyttes af børn? Samtidig skal funktionaliteten også være i top, når der er små størrelser til stede.

En brusevæg skaber rummelighed i verdensklasse

jun 20th, 2015
En brusevæg skaber rummelighed i verdensklasse

Et af den moderne tids bedste bud på et badeværelse, der er rummeligt og åbent, har mange ting i sig. Store vinduer ved væggene, der trækker lys ind i rummet og får de hvide vægge til at være livlige, store håndvaske, der med sikkerhed gør, at man ikke bliver klaustrofobisk og et stort spejl, der kan få rummet til at se uendeligt stort ud, hvis man står det rigtige sted i rummet. Det rummer dog også en anden, meget vigtig ingrediens. Brusevægge skaber nemlig en vigtig del af rammen i dette badeværelse.

Undgå at skære rummet op ved hjælp af en brusevæg

Den helt store ulempe ved den gamle måde at tænke brusekabiner på er nemlig, at man skar en stor del af rummet væk. Når man pludselig benytter plastikforhæng og materede glasplader, fjerner man en stor del af badeværelset, uden det er nødvendigt. Hvis man benytter sig af de rigtige materiale, vil man i stedet opleve, hvordan en brusekabine med de rigtige vægge kan medvirke til at skabe et langt mere rummeligt og åbent badeværelse.

Benytter man gennemsigtige brusevægge i glas, vil man nemlig opleve, hvordan den store del af rummet, som en brusekabine fylder, pludseligt bidrager til rummet, fordi man kan se igennem den. Benytter man en brusevæg, der sidder på hængsler, kan man tilmed dreje brusekabinen væk, således at man kan benytte det areal, den fylder, til alt muligt andet, når man ikke vil i bad.

Er man meget bekymret omkring den private del, fordi brusevægge i glas er gennemsigtige, behøver man ikke at bekymre sig. De enkelte glasplader er ikke dugfri, og det betyder, at det hurtigt bliver umuligt at se, hvem der er inde i badet, så snart det varme vand bliver tændt. Hermed er der ikke mange gode undskyldninger, når det kommer til, hvorfor man ikke skal gøre sit badeværelse en smule mere rummeligt.

Besøg unidrain og se hvordan en brusevæg i glas kan give dit badeværelse nyt liv.

Anderledes kontormøbler præger Københavns mødelokaler

jun 18th, 2015
Anderledes kontormøbler præger Københavns mødelokaler

De fleste virksomheder har lokaler, hvor man kan holde små møder. Her gør man typisk meget ud af at have det rigtige kontorbord og de perfekte kontorstole, men det er ikke altid, at det er mest optimalt at holde arbejdsmøder i virksomhedens egne lokaler. Mange gange, når man skal holde store og vigtige møder, er der derfor ofte grund til at vælge en lidt anden scene til forretningsmøderne. Her tilbyder mange hoteller mødelokaler, der skaber et helt anderledes kontormiljø. Det anderledes aspekt kan i høj grad også ses på de møbler, der findes i disse mødelokaler rundt omkring i København.

Kontormøbler kan skabe god stemning til mødet

Fordelen ved at vælge et mødelokale, der ikke er hjemme hos virksomheden, er, at man netop kan få lidt mere luksuriøse omgivelser, som man måske ikke har kapacitet til under virksomheden egne tage. I de mange mødelokaler i København kan man finde kontormøbler, der har en meget høj kvalitet, og som også er sammensat af folk, der har uddannet sig til at have den ypperste ekspertise i at skabe forretningsmiljøer, der er optimale.

Helt lavpraktisk betyder det, at den rigtige stol, det rigtige bord og den rigtige udsigt kan gøre, at det bliver lettere at få det rigtige ud af et forretningsmøde. Har man et stort møde med en kunde, kan man for eksempel skabe et miljø, der virker meget professionelt og derved skabe en forretningsforbindelse, der er stærkere end den, man vil kunne skabe på sit eget kontor.

Omvendt får man også selv som virksomhed en masse ud af fra tid til anden at komme ud af de lokaler og kontormøbler, man altid befinder sig i. Dette kan give det overskud og overblik, der i sidste ende kan gøre, at man lander den helt rigtige aftale og får sagt de helt rette ting.

Gå hjem med den rigtige bruseafskærmning

mar 5th, 2015
Gå hjem med den rigtige bruseafskærmning

Der er mange forskellige typer afskærmninger til din bruser, og de har alle sammen nogle helt forskellige fordele. Inden du vælger den helt rigtige, bør du vide, hvad man skal overveje for at få den helt rigtige bruseafskærmning med hjem. Der er nemlig mange valg ude på det brede marked, og du kan let få information til dine behov.

Har du f.eks. et meget småt badeværelse, kan de være en fordel at vælge en løsning, der naturligt aflukker ved din brusekabine, således at du ikke bruger mere plads end højest nødvendigt. Der er dog mange måder at sørge for, at man bruger mindst mulig plads.

Vælg en bruseafskærmning, der ikke fylder

Skal du have en bruseafskærmning, der ikke breder sig ud over det hele, har du en række valg. Først og fremmest kan du tage klassikeren i det helt almindelige badeværelser, der måske ikke er verdens pæneste løsning, men helt sikkert ikke vil udfordre dig helt enormt, når du skal dekorere badeværelset. En bruseafskærmning i plastik!

Vælger du sådan en, er der en række tip, der kan være en stor fordel at følge. Et af de allervigtigste tricks er, at man sørger for, at ens bruseafskærmning ikke rører gulvet. Det kan danne bakterier og blive en grim sag at skulle rengøre. Hold brusegardinet et par centimeter over gulvet, og sørg for at fold det ud, så vandt kan dryppe af.

En bruseafskærmning med stil

Skal du have en bruseafskærmning, der emmer mere af stil og overskud, kan du dog godt droppe plasticgardinet. En bruseafskærmning i glas eller marmor, efterlader et mere indgroet og flydende look, der ikke forstyrre så meget for det blotte øje. Hvis du alligevel har nok med plads, kan det derfor være en stor fordel at vælge en brusevæg i glas.

Det beror dog alt sammen på en personlig vurdering. Det bedste råd er klart, at du vælger den bruseafskærmning, der passer bedst til dig og dine behov.

Gå på opdagelse efter en brusevæg eller bruseafskærmning

Diskrete gulvafløb holder stilen ved lige

feb 25th, 2015
Diskrete gulvafløb holder stilen ved lige

Gulvafløb, der skærer gulvklinkerne over, ødelægger symmetrien, er sjuskede eller slet ikke fungere. Der er mange udfordringer, hvis man leder efter det helt rigtige gulvafløb. Nu er det dog ikke længere så svært at finde gulvafløb, der kan klare langt de fleste behov.

Ny teknologi betyder, at man hverken skal bryde med stil, hygiejne eller symmetri, når man skal finde sit gulvafløb. Her bliver der taget højde for det forhenværende design, så gulvafløbet fungerer som en integreret del af badeværelset.

Nye gulvafløb tager højde for arkitektur

De nye og innovative gulvafløb gør, at det boligdesign, der er gennemgående i badeværelset, bliver vedligeholdt. Herved skal der ikke ændres meget i badeværelses stil, når man skal have nyt gulvafløb. De nye gulvafløb er samtidig simple og stilrene.

Har man et arkitekttegnet badeværelse, skal man ikke bekymre sig, hvis man vil have nyt gulvafløb. De fleste afløb, man kan få til sit gulv i dag, forstyrrer hverken den arkitektoniske stil eller det boligdesign, der er valgt i den enkelte bygning.

Ingen besvær ved gulvafløbene

Det er også slut med at soppe rundt i et vandbad, fordi gulvafløbet ikke virker ordentligt. De nye gulvafløb er praktisk og sørger først og fremmest for at få opgaven løst. Gulvafløbene tager altså både højde for din personlige og arkitektoniske stil og det praktiske aspekt i hjemmet, så du ikke skal bekymre dig om det i hverdagen.

Når du skal ud og kigge efter gulvafløb, er det altid en god idé at spørge en person med en hvis ekspertise. Husk derfor altid at finde en ekspert, og spørg om lige præcis de ting, du undrer dig over og bekymre dig om ved dit badeværelse. Så skal du nok finde det rigtige gulvafløb, der hverken forstyrre din hverdag eller dit design i hjemmet.

Find et arkitekttegnet gulvafløb til dit bad her